Thomas Delaney: Her er hans private kærlighed
Efter en frygtelig start på EM er Danmarks fodboldherrer klar til kvartfinalen.
Det er de efter nogle forrygende holdpræstationer og en storsejr over Wales på 4-0.
Ungdomskærester
En af profilerne på landsholdet er midtbanespilleren Thomas Delaney.
Den 29-årige dansker fik debut på landsholdet i 2013, og hele vejen igennem har han haft hustruen Michelle Lindemann Delaney med på sidelinjen.
De to har kendt hinanden, siden de var teenagere, og mellem jul og nytår sidste år blev de gift.
Parret gik på handelsskole sammen og har været et par i cirka 12 år.
I 2021 blev de en lille familie, for i februar fik den en dejlig datter.
Thomas og Michelle bor i Tyskland, hvor han spiller for Borussia Dortmund. Hun er uddannet Cand.Merc fra CBS, og i dag bruger hun blandt andet tiden på sit arbejde i velgørenhedsorganisationen Fodboldfonden.
Michelle Lindemann Delaney er datter af tidligere fodboldspiller og -træner Henrik Jensen og søster til fodboldspilleren Mike Jensen.