2. aug. 2021
Af Ulrik Ulriksen

Viktor Axelsen græder af glæde: Tårer af guld

Viktor Axelsen
Viktor Axelsen
Foto: Ritzau/Scanpix
Danmarks bedste badmintonspiller Viktor Axelsen har netop fået sit livs største sportslige oplevelse. Ved OL i Tokyo blev det til sejr i finalen, og nu er en jublende lykkelig Viktor olympisk guldvinder.

Viktor Axelsen er olympisk guldvinder i badminton efter en overbevisende indsats i finalen mod kinesiske Chen Long.

Viktor Axelsen har drømt om OL-guld

For Viktor er OL-guldet det ultimative overhovedet indenfor hans sport, og han har i årevis drømt om at vinde netop denne medalje.

Derfor han jublende lykkelig, ja nærmest i ekstase, efter han havde vundet matchbolden og sikret sig titlen som olympisk mester.

Viktor lod tårerne få frit løb og krammede sin træner, efter guldet var hjemme

Savner familien

- Det er for sindssygt, sagde Viktor til DR’s udsendte, og han havde meget mere på hjerte.

- Jeg kan slet ikke tro det, lød det desuden fra Axelsen, der helt sikkert glæder sig til at komme hjem til sin elskede Natalia og deres datter Vega.

Axelsen fik mulighed for at vinke til sin familie hjemme i Danmark via en skærm i badmintonhallen, og det ramte ham lige i det allerinderste af hjertet.

Fra bronze til guld

Viktor vandt også en OL-medalje i 2016 i Rio de Janeiro.

For fem år siden måtte han dog nøjes med en bronzemedalje.

Læs mere om: