Helen Mirren: Jeg vil vinde en Grammy-pris
Den 69-årige skuespiller Helen Mirren er i den grad prisbelønnet, og hun er både blevet tildelt en Tony-pris, en Emmy-pris og en Oscar.
Nu mangler skuespilleren kun en Grammy-pris, men det bliver straks sværere, for hun har ikke noget særligt talent for at synge.
- Jeg ønsker mig en Grammy-pris. Jeg bliver nødt til at lave en lydbog. Jeg vinder den helt sikkert ikke for at synge, siger Helen Mirren ifølge E! online.
LÆS MERE: Helen Mirren vandt en Tony-pris
Helen Mirren har netop vundet en Tony-pris
Skuespilleren vandt en Tony-pris søndag aften for sin rolle som dronning Elizabeth II i teaterstykket ”The Audience”.
Samtidig vandt Helen i 2006 en Oscar for sin rolle som dronning Elizabeth II i filmen ”The Queen” og har fået tildelt tre Emmy-priser for sine roller i ”Prime Suspect” og ”Elizabeth I”.