10 sjove facts om Det lille hus på prærien

Det lille hus på prærien

Det lille hus på prærien

Foto: Mega
En af de helt store tv-serier op gennem 70'erne og 80'erne var om familien Ingalls liv i "Det lille hus på prærien". Her er nogle ting, du måske ikke vidste om serien.

Først kom børnebøgerne om "Det lille hus på prærien", skrevet af Laura Ingalls Wilder - og i 1974 fulgte det første afsnit af tv-serien, der blev en af de helt store serier for hele familien op gennem 70'erne og indtil 1983, da man indstillede produktionen, bl.a. fordi en af stjernerne, Melissa Gilbert, var blevet for voksen.

Her er en samling andre sjove facts, du måske ikke kendte, om den populære serie.

Michael Landon
Foto: Mega

Michael Landon

1)

Michael Landon, der spillede familiens sympatiske far, Charles Ingalls,  havde en flot mørk hårpragt. Men faktisk var han begyndt at blive lidt grå i spidserne, så der måtte hjælpemidler til. Han farvede sit hår hver uge, men efter nogle dage under Californiens bagende sol blev håret ofte lilla - og optagelserne af serien måtte sættes på pause, til Landon påny havde fået den rette hårfarve.

 

2)

Karen Grassle, der spiller familiens mor, Caroline, hed faktisk Gabriel Tree, da hun aflagde prøve til rollen. Et kunstnernavn, hun havde valgt til sin karriere som teaterskuespiller. Men Michael Landon bad hende ændre sit navn tilbage til det oprindelige.

 

3)

Alle udendørs scener i serien blev optaget på den kæmpestore Big Sky Ranch i Simi Valley udenfor Los Angeles - hvor temperaturen ofte nåede op på over 40 grader i skyggen. De unge stjerner i serien var klædt i tykke og tunge kostumer - og en gang besvimede skuespilleren Alison Arngrim, der spillede Nellie Oleson, af varme under optagelserne.

 

4)

Når der blev spist middagsmad hos familien Ingalls, annoncerede mor ofte på forhånd, at nu skulle de spise kanin, oksekød eller andet. I virkeligheden var det altid det samme - en stuvning fra dåse. Og når Laura en gang imellem hev et kyllingelår op af sin madkasse i skolen, var det forinden blev hentet hos Kentucky Fried Chicken.

 

5)

Nelli Olsesons slangekrøller blev under de første optagelser lavet med et krøllejern, varmet over komfuret. Men senere gik man dog af menneskelige hensyn over til at bruge en paryk.

Alison Arngrim - alias Nellie Oleson

Alison Arngrim - alias Nellie Oleson

6)

I første sæsons afsnit "The Voice of Tinker Jones" fik en 13-årig ung mand sin debut som skuespiller. Han hed Sean Penn.

 

7) 

Charles Ingalls var ikke særligt høj i virkeligheden - omkring 175 cm - og det var vigtigt, at der ikke var andre skuespillere, som var højere end ham. Han gik derfor med næsten 10 cm høje hæle - og hvis heller ikke det var nok i en særlig scene, blev der altid sørget for, at Charles skulle stå på en stige, en trappe eller en dynge jord.

Vil du have BILLED-BLADET hjem til digKlik her og læs hvordan

 

8)

I 1981 fik den fremtidige Emmy-vinder Jason Bateman rollen som James Cooper Ingalls - hans første tv-rolle. 

 

9)

Jason Bateman, Michael Landon
Foto: Mega

Jason Bateman, Michael Landon

Modsat i seriens handling var skuespillerne bag Laura Ingalls og Nellie Oleson i virkeligheden bedste veninder. Melissa Gilbert og Alison Arngrim var sammen det meste af tiden på optagelserne - og brugte meget tid på at lave jokes med de andre på tv-holdet.

 

10)

Også den senere stjerne i Beverly Hills 90210, Shannon Doherty, havde en rolle i Det lille hus på prærien i 1982.

Shannen Doherty
Foto: Mega

Shannen Doherty

 

 

Seneste nyt

Læs mere om:

Udvalgt til dig

Fra forsiden