19. jun. 2023
Af Josephine Sjelhøj

Bridgerton vender tilbage: Se de første billeder fra sæson 3

Bridgerton.
Bridgerton.
Foto: Liam Daniel / Netflix
Netflix har netop løftet sløret for tredje sæson af ”Bridgerton”.

”Bridgerton” tog hele verden med storm, da den i december 2020 havde premiere på Netflix. Første sæson blev hurtigt blev den mest sete Netflix-serie nogensinde på daværende tidspunkt.

Anden sæson fik premiere i foråret 2022, og nu tyder det på, at vi snart får den længe ventede tredje sæson at se.

Til et Netflix-arrangement i weekenden valgte streaminggiganten at løfte sløret for de nye, eftertragtede episoder.

Tredje sæson vil fokusere på romancen mellem Colin Bridgerton, der er portrætteret af Luke Newton, og Penelope Featherington, som er spillet af Nicola Coughlan.

Flere af de første billeder fra den kommende sæson viser de to hovedpersoner sende hinanden forelskede blikke.

Det er stadig uvist, hvornår den nye sæson af ”Bridgerton” får premiere. Netflix oplyser selv, at de nye afsnit får premiere ”snart”, og flere eksperter gætter på, at vi kan følge med i Colin og Penelopes historie i løbet af efteråret.

Se de første billeder fra sæson 3 af ”Bridgerton” i galleriet herunder:

Bridgerton vender tilbage: Se de første billeder fra sæson 3

Læs mere om: