25. apr. 2017
Af Ken Richter

Anders Frost fra Hammerslag: Vi skal gætte prisen på tre sjove huse

Ejendomsmægler Anders Gerner Frost.
Ejendomsmægler Anders Gerner Frost.
Foto: Birger Storm
Tirsdag aften sender DR det sidste "Hammerslag" i denne omgang.

Energimærkning og bæredygtighed er nøgleord, når DR tirsdag aften viser det 10. og foreløbig sidste afsnit af "Hammerslag". I 2006 vedtog Folketinget, at alle bygninger skal energimærkes, så det står klart, hvor stor boligens energiudgifter er.

Og det giver en ny udfordring for de to mæglerhold fra øst og vest, erkender Anders Gerner Frost fra Tisvildeleje i Nordsjælland.

Folk er blevet mere miljøbevidste

Han har været med på østholdet i "Hammerslag" gennem flere år, og han ved også fra sit daglige virke, at udgifterne til energi fylder meget for potentielle huskøbere.

- Folk er blevet mere miljøbevidste, og det hænger sikkert også sammen med, at udgiften til energi fylder meget mere, end udgiften til renter gør, forklarer Anders Gerner Frost.

- Tirsdag aften skal vi gætte priser på tre sjove og energirigtige huse i det østjyske i henholdvis Horsens, Mårslet og Ebeltoft. For første gang skal vi også gætte salgsprisen og ikke handelsprisen, som vi ellers plejer. Det er en ny udfordring, smiler den erfarne mægler.

LÆS OGSÅ: Anders Gerner Frost fra Hammerslag: Min chef blev min kone

Læs mere om: