14. maj. 2023
Af Liz Rørsig

Sofie Østergaard afslører: Sådan passer jeg selv på mine penge

Sofie Østergaard.
Sofie Østergaard.
Foto: Hanne Juul
Sofie Østergaard fra ”Boost dit budget” har tjek på økonomi og er god til at få sine penge til at strække langt.

Sofie Østergaard er god til økonomi og til at få pengene til at yngle, og i DR1’s ”Boost dit budget” hjælper hun andre med at tjekke budgettet.

Vejen til drømmene

– At lægge et budget kan man få skabeloner til, så det er bare med at komme i gang. Det behøver ikke at være kedeligt, men er fundamentet for vores drømme, fortæller Sofie Østergaard til BILLED-BLADET.

– Jeg tænker meget over, hvad jeg bruger mine penge på, og hvad jeg kan optimere og gøre billigere, for det betaler sig i den sidste ende, siger DR1-værten. Hun har et godt tip til at gøre middagsmaden både nemmere og billigere for hende og familien.

– Jeg fylder fryseren op med hjemmelavede retter, og vi véd altid om morgenen, når vi tager af sted, hvad vi skal spise om aftenen. Så slipper vi for dyre takeaway-løsninger som en pizza klokken kvart i seks om aftenen, hvor alle er trætte, lyder det fra Sofie Østergaard.
Læs interviewet med Sofie Østergaard i BILLED-BLADET nr. 19, der kom på gaden den 11. maj 2023.

Læs mere om: