
Kan du genkende Lady Rose fra Downton Abbey? Se hendes eventyrlige Oscar-look

Det vrimlede med store stjerner på den røde løber, da der natten til mandag var kæmpe Oscar-fest i Hollywood.
De flotte priser blev uddelt til de bedste film og skuespillere, men som altid stjal de imponerende kjoler også en del af opmærksomheden.
Flot i Versace
Blandt andre ankom Lily James til den røde løber, og hun var i en eventyrlig og tætsiddende sart rosa kjole fra Versace, der fremhævede hendes flotte figur. Der var både blonder og sten på Oscar-kjolen, ligesom der også var påsat et slæb, der næsten fik hende til at ligne en prinsesse.
Den 32-årige engelske skuespillerinde var med til Oscar-showet for første gang nogensinde, og hendes flotte look er noget anderledes fra det, som mange danskere kender hende fra.
Herhjemme er hun nemlig bedst kendt for sin rolle som lady Rose MacClare i hitserien ”Downton Abbey”, hvor karakterernes kostumer er meget anderledes fra det look, hun fremviste ved Oscar-showet.

Helt nyt look
Siden optagelserne til serien fandt sted fra 2012-2015 har Lily James også skiftet de lyse lokker ud med en mørkere hårfarve, så man skulle kigge nøje efter for at spotte hende blandt de mange kendte gæster i Hollywood under Oscar-festen.
Lily James er blandt andet også kendt fra musicalfilmen ”Mamma Mia! Here We Go Again”.





Se også flere flotte looks fra årets Oscar-fest i galleriet herunder.