18. apr. 2022
Af Majken Munk

Ny serie om USA's førstedamer: Dette er Susanne Bier bekymret for

Susanne Bier
Susanne Bier
Foto: Martin Høien
Susanne Bier er instruktør på serien om tre af USA's førstedamer ”The First Lady”, og hun er nervøs for en særlig ting.

Mandag den 18. april er der premiere på ”The First Lady”.

Det er den danske instruktør Susanne Bier, der står bag serien, som sendes i ti episoder på Paramount.

Hun er bekymret for særligt to helt centrale personers reaktion, når de skal se serien.

Følger fruer

I ”The First lady” følger man tre præsidentfruer Eleanor Roosevelt, Betty Ford og Michelle Obama.

Selv om de var præsidentfruer i helt forskellige tidsperioder, så vikles de tre historier ind i hinanden.

- Den er helt anderledes end andre historiske serier, fordi det er tre historier, der vikler sig og ud af hinanden. Den giver et indtryk af kvinders historie de sidste 120 år. Det, som er så vildt, er, at nogle af de betonmure som Eleanor Roosevelt løber ind i, er de samme som dem, Michelle Obama også er oppe imod, har Susanne Bier tidligere fortalt til BILLED-BLADET.

I kontakt

Susanne Bier har researchet meget for at kunne lave serien, men i et af førstedamernes tilfælde har det faktisk været muligt at spørge om råd.

Michelle Obama lever nemlig stadig i bedste velgående i modsætning til de to andre førstedamer.

Susanne Bier har dog ikke haft held med at komme i kontakt med Michelle Obama. Det har skuespilleren Viola Davis, som spiller Michelle Obama, til gengæld.

En bekymring

Af den grund er den danske instruktør også spændt på, når Barack og Michelle Obama skal se serien.

https://imgix.billedbladet.dk/tfl-epi0102-5160-r_iartiklen.jpg
Viola Davis spiller Michelle Obama, mens O.T. Fagbenle spiller Barack Obama i "The First Lady".
Foto: Jackson Lee Davis/ Showtime

- Jeg tror, vi alle sammen har gået rundt og tænkt på, hvad der sker, når Michelle og Barack Obama ser det, og hvad de tænker. I afsnit tre kommer der for eksempel nogle scener, hvor de er unge, og jeg har tit tænkt, om de synes, at det faktisk lidt var sådan, det var, har Susanne Bier fortalt til DR.

”The First Lady” kan ses på Paramount+, som er en del af TV 2 Play (forbeholdt at man har abonnement).

Læs mere om: