Prins Harrys kæreste afslører sit skjulte talent
Den 35-årige skuespiller Meghan Markle, der er kæreste med prins Harry, afslører i et interview med Good Housekeeping et skjult talent.
Før hun fik succes skuespiller, arbejdede hun nemlig som kalligraf, der har handler om at udtrykke sig gennem kunstfærdig håndskrift.
Dengang var Meghan Markle hyret til at skrive invitationer til bryllupper og fester ved siden af, at hun gik til auditions.
LÆS MERE: Prins Harrys kæreste sætter gang i rygter om forlovelse
Forholdet er blevet seriøst
Udover skuespillerkarrieren og virket som kalligraf har skuespilleren også haft en livsstilsblog på hjemmesiden The Tig.
I dag er hun også filantrop og global ambassadør for velgørenhedsorganisationen World Vision Canada.
Meghan Markles forhold til prins Harry er ret hurtigt gået hen og blevet seriøst, efter parret mødtes i sommeren 2016.
Romancen blomstrede efter nyhed
En fælles ven præsenterede dem for hinanden, og parret, der havde kemi lige fra starten, begyndte at skrive sammen.
Før nogen vidste af det, var de pludselig i et seriøst forhold, og nyheden om deres kæresteri ramte offentligheden i oktober 2016.
Lige pludselig var hele verden meget optaget af Meghan Markle, og hendes forhold til prinsen er blot blomstret, efter nyheden er blevet bekræftet.