Prins Harrys kæreste sætter gang i rygter om forlovelse
Prins Harry har været kæreste med "Suits"-skuespilleren Meghan Markle i næsten et år, og nu går der rygter om en snarlig forlovelse.
Meghan Markle har netop lukket sin livstilsblog 'The Tig' ned. Her har Meghan Markle igennem de seneste tre år delt sine tanker og meninger med sine fans samt skrevet om alt fra mad og rejser til skønhed.
Besked til fans
På bloggens side står der nu følgende besked, sat op som et smukt, personligt brev:
"Til alle mine Tig-venner
Efter tæt på tre vidunderlige år, hvor jeg har delt dette eventyr med dig, er det tid til at sige farvel til 'The Tig'. Det, der begyndte som et passioneret projekt (min lille maskine, som kunne køre) har udviklet sig til at blive et forbløffende community, fyldt med inspiration, støtte, sjov og fjollerier. I har gjort mine dage lysere og fyldt denne oplevelse med så meget glæde. Bliv ved med at finde de der 'Tig'-øjeblikke, hvor du opdager noget nyt, bliv ved med at grine og tage chancer, og bliv ved med at være 'den forandring, du ønsker at se i verden'.
Først og fremmest: Glem aldrig, hvad du er værd - som jeg har fortalt dig igen og igen: Du, min kære ven, du er nok.
Tak for alt.
Xx
Meghan Markle"
Lukningen af bloggen har sat spekulationer i gang i blandt andet det britiske medie Daily Mail om, at der nok er en snarlig forlovelse på vej mellem prins Harry og Meghan Markle.