18. aug. 2017
Af Juliane Olsen

Medlem af den kongelige familie udtaler sig om prins Harrys kæreste Meghan Markle

Meghan Markle.
Meghan Markle.
Arkivfoto: AOP
Mike Tindall, der er gift med prins Harry kusine, fortæller nu om sin opfattelse af den unge prins’ nye kærlighed.

Det lader til, at den 36-årige amerikanske skuespiller Meghan Markle allerede har vundet flere hjerter i den britiske kongefamilie.

Prinsesse Annes datter Zara Philips’ ægtemand, rugbyspilleren Mike Tindall, kommenterer nemlig nu sin opfattelse af prins Harrys nye kæreste.

- Hun kommer til at klare sig rigtigt godt. Hun er jo allerede vant til at få opmærksomhed fra pressen, så der har hun en fordel, siger han til Sunday People.

Han er helt med på, at det kan være en stor udfordring at blive gift ind i den britiske kongefamilie, fordi det er nervepirrende på forskellig vis.

Men så længe det unge par er glade sammen, så skal alt nok gå ifølge Mike Tindall.

Nu ser det altså bare ud til, at offentligheden venter på nyheden om en forlovelse imellem prins Harry og Meghan Markle.

Meghan Markle arbejder for velgørenhed

Den amerikanske skuespiller har netop holdt fødselsdag, og den blev fejret under en ferie i Afrika sammen med prinsen.

Den smukke stjerne er kendt for sin rolle i TV-serien ”Suits”, og desuden er hun i front for flere velgørenhedsorganisationer.

Noget tyder altså på, at hun kunne passe perfekt ind i den britiske kongefamilie, hvis prins Harry vælger at fri til hende.

Mike Tindall.
Mike Tindall.
Arkivfoto: AOP

Læs mere om: