12. apr. 2021
Af Malan Joensen

Stort tillykke: Denne Beverly Hills-stjerne bliver 50

Beverly Hills 90210.
Beverly Hills 90210.
Arkivfoto: MEGA
Shannen Doherty, der spillede Brenda Walsh, fylder i dag rundt.

Shannen Doherty, der blandt andet er verdenskendt for rollen som Brenda Walsh i "Beverly Hills 90210", har 50-års fødselsdag mandag 12. april.

Skuespilleren blev i 2015 diagnosticeret med brystkræft. Behandlingen satte sygdommen i bero, men for et års tid siden måtte Shannen Doherty desværre fortælle familie, venner og omverdenen at kræften var tilbage og havde spredt sig.

I september 2020 gav hun ifølge CNN et interview til ELLE, hvor hun blandt andet fortalte, at hun har kræft i stadie 4 og modtager forskellig behandling.

- Jeg føler, at jeg er et meget, meget sundt menneske. Det er svært at afslutte tingene, når du føler, at du lever videre i endnu 10-15 år, fortalte Shannen Doherty blandt andet i interviewet.

Ifølge Elle har "Beverly Hills"-stjernens læge tidligere fortalt , at Shannen Doherty skal være i behandling resten af livet, og at der i de senere år er udviklet bedre behandlingsmuligheder mod denne type kræft, så nogle patienter lever med det i et årti eller mere.

Shannen Doherty er gift med Kurt Iswarienko og fortæller på Instagram stories, at hun allerede har fået en gave fra gemalen, som hun glæder sig til at åbne.

Læs mere om: