Tori Spelling afslører: Det er en af mine yndlingsreplikker i Beverly Hills
Rollen som Donna Martin i hitserien "Beverly Hills 90210" har kastet mange gode replikker af sig, og for nyligt afslørede skuespilleren Tori Spelling hvilken, der er en af favoritterne.
Det skete i podcasten "9021OMG".
"Åh nej, det er så pinligt! Jeg tror, jeg har puttet begge kontaktlinser i det samme øje", lyder replikken, som Tori holder så meget af, fordi det ifølge hende viser, hvor sjov, distræt og original Donna-karakteren er.
Tori Spelling fortæller i øvrigt, at hun dengang, da scenen blev optaget, ikke bar kontaktlinser og syntes, at det var skørt, man kunne komme til at sætte to linser i samme øje.
Skæbnen ville dog, at hun senere blev kontaktlinsebruger, og i podcasten fortæller Tori Spelling, hvordan hun for fire år siden, da hun var ved at putte linser i øjnene, pludselig tænkte "Hvad i alverden sker der?" og det da gik op for hende, at hun faktisk var kommet til at gøre præcis som Donna Martin og sætte to linser i et øje.