51-årige Claus Elming har sin helt egen favorit i Vild med dans 2020.
Udover at komme med gode råd og tips i sin nye position som ekspertkommentator for SpilXperten, hepper den tidligere ”Vild med dans”-vært, Claus Elming, på sin personlige favorit.
Det er sportskommentator på DR, Lars Krogh Jeppesen, der er tidligere professionel håndboldspiller.
Claus Elming har fulgt Lars Krogh Jeppesen i mange år og glæder sig over, at han nu skal på dansegulvet.
Læs også
Derfor hyldede Tina Müller sin ven Claus Elming i takketale
Endelig er Lars med
- Endelig er Lars med i ”Vild med dans”, så netop ham glæder jeg mig meget til at se på gulvet, fortæller Claus Elming til BILLED-BLADET. Det sker så fredag 2. oktober kl. 20.00, når sæson 17 af ”Vild med dans” har premiere med samtlige 12 par på dansegulvet. 41-årige Lars Krogh Jeppesen danser med Malene Østergaard. Hun har tidligere deltaget i ”Vild med dans” i 2012 med håndboldspiller Lars Rasmussen og i 2013 med skuespiller Thomas Ernst.
Indleder med paso doble
Nu er Malene Østergaard tilbage i programmet, hvor hun sammen med Lars Krogh Jeppesen indleder sæsonen med en paso doble. - Det skal nok gå fint. Paso er en svær dans, men man kan fake sig igennem med lidt skuespil, bemærker eksperten Claus Elming med et grin. Glædelig gensyn
En anden, han glæder sig specielt meget til at se til premieren, er den 78-årige ”Vild med dans”-dommer, Britt Bendixen. - Det er skønt Britt er tilbage. Hun og jeg har altid har et særligt festligt forhold, forklarer Claus Elming, der var ”Vild med dans”-vært i 12 sæsoner i træk til og med 2017.