27. jul. 2015
Af Juliane Olsen

Whitney Houstons datter er død

Bobbi Kristina Brown
Whitney Houstons eneste datter, 22-årige Bobbi Kristina Brown, er død efter at have lagt i koma i næsten et halvt år - her ses hun med sin mormor, Cissy Houston.
Foto: AOP
Den afdøde sangerinde Whitneys Houstons datter, Bobbi Kristina Brown, er død 22 år gammel.

Bobbi Kristina Brown, der er datter af den afdøde sangerinde Whitney Houston og hendes eksmand Bobby Brown, er død efter i næsten seks måneder at have ligget i koma.

Den 31. januar i år blev hun fundet liggende livløs på maven i et fyldt badekar i sit hjem i Roswell, hvor hun boede med kæresten Nick Gordon.

Søndag besluttede familien så at slukke for respiratoren på Peachtree Christian Hospice i byen Duluth i Georgia ifølge contactmusic.com (link fjernet).

LÆS MERE: Whitney Houstons datter lider af uoprettelig hjerneskade

Bobbi Kristina Brown har fået fred

- Hun har endelig fået fred hos gud. Vi ønsker endnu en gang at takke alle for den enorme kærlighed og støtte igennem de seneste måneder, lyder det i en pressemeddelelse fra familien.

Bobbi Kristina Brown blev i marts flyttet fra Emory University Hospital i Atlanta til rehabiliteringscenteret Dekalb Medical Center men blev i juni flyttet til hospice.

Læs mere om: