27. nov. 2023
Af Laura Dalgård Hansen

Jan Linnebjerg er bedst kendt som Pyrus, men nu har han scoret en ny tv-rolle

Jan Linnebjerg
Jan Linnebjerg
Foto: Martin Høien
Jan Linnebjerg er allerbedst kendt som nissen Pyrus, men nu har han scoret sin første rolle i mange, mange år.

December står for døren, og igen i år kan man følge Pyrus og livets gang på Rigsarkivet. I år sender TV 2 nemlig ”Alletiders Jul”, som er den første julekalender i rækken om ungnissen.

I snart 30 år har Jan Linnebjerg været kendt og elsket for sin rolle som Pyrus, men den enorme popularitet har også gjort det svært for skuespilleren at få andre roller.

Nu er der dog godt nyt fra 63-årige Jan Linnebjerg, for han har scoret sin første rolle i mange, mange år.

Det afslørede han over for Her&Nu, da han søndag aften var til premiere på filmen ”Synkefri”.

Premiere på " Synkefri " i Imperial
Jan Linnebjerg og hustruen Karen til premieren på "Synkefri".
Foto: Mikael Rieck

- Det er ret stort og ret vildt. Jeg skal spille en rolle, og det har jeg ikke prøvet i mange år. Der er nogen, der tør tage chancen, og det er jeg glad for, sagde Jan Linnebjerg, der over for ugebladet også afslørede, at der er tale om en serie, der skal filmes i 2024 og sendes i 2025.

Jan Linnebjerg blev uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole i 1986, men de sidste mange år har han drevet sin egen golfbane. Nu vender han dog tilbage til sit gamle fag.

Læs mere om: