2. mar. 2023
Af Majken Munk

Janni Pedersen og manden skriver på deres femte krimi: Alligevel er der dårligt nyt om bogen

Kim Faber og Janni Pedersen
Kim Faber og Janni Pedersen
Foto: Søren Jul Lamberth
Krimiforfatterparret Janni Pedersen og Kim Faber har en femte bog i tankerne, men der er alligevel dårligt nyt om deres nye krimi.

Janni Pedersen har udover at være journalist også de seneste år gjort karriere som forfatter.

Sammen med hendes mand Kim Faber har hun stor succes med krimier.

Parret har også planer om den femte i række, afslører Janni Pedersen.

- Vi er i gang, fortæller hun, da pressen møder hende og datteren Nana til premieren på ”Stalins død”.

Nana og Janni Pedersen
Janni Pedersen havde datteren Nana med til premieren.
Foto: Mikael Rieck

Der kommer dog et men fra ”Go’ Aften LIVE”-værten.

- Men jeg har lige sagt til min mand, at jeg magter ikke en femte sommerferie i træk, hvor vi skal skrive, så vi udsætter det i hvert fald med tre-fire måneder, uddyber hun.

Sommerferien vil Janni Pedersen for en gang skyld nyde i ro og mag på deres to fristeder.

- Jeg tror, vi skal være på Læsø rigtig, rigtig meget og i Sverige, hvor vi har en ødegård med en masse venner, fortæller hun.

Selv om den femte krimi udsættes lidt, lover hun, at den nok skal komme.

- Jeg tror faktisk, vi skal have den første sommer uden at skrive, men altså vi skal nok udkomme med en femmer, fortæller hun.

Ægteparret udgav deres første krimi ”Vinterland” i 2019. Siden er der kommet en bog om året.

Deres krimier følger politikommissær Martin Juncker og hans makker Signe Kristiansen.

Læs mere om: