John Martinus bisat til klapsalver

hanne juul
Skuespilleren John Martinus kunne ikke have ønsket sig en flottere sortie end den, han fik ved sin bisættelse. Da hans kiste blev sat i rustvognen, begyndte følget at klappe.

Som skuespiller og instruktør gennem et langt liv kunne John Martinus, 77, ikke have ønsket sig et flottere bifald end det han fik efter sin begravelse i Sankt Pauls Kirke i Nyboder tirsdag 30. august 2016.

Matador-stjernen John Martinus er død

Præsten Kathrine Lilleør holdt så enestående en tale for John Martinus, der døde i sit hjem i Lyngby den 17. august. Han lå alene med sin hund vogtende ved sin side, da hans arbejdskammerat og pianist Michael Due fandt dem, fordi John ikke svarede på en opringning.

Smuk tale for John Martinus

SE BILLEDERNE: Sådan husker vi John Martinus

- Det har været skrevet, at John døde ensom. Men John døde IKKE ensom, han døde præcis sådan som han også levede. Alene. Men ikke ensom, kun alene ... og så alligevel ikke helt, for hans elskede hund var ved hans side, sagde Katrine Lilleør, der også havde fortjent klapsalver for sin prædiken, ligesom vennen Tonny Landy, der sang solo i kirken, så tårerne sprang frem.

Foto: Hanne Juul / Billed-Bladet

Klapsalverne kom først, da John Martinus' kiste var blevet sat i rustvognen af bl.a. veninden gennem mange år, Bente Puggaard-Müller, pianisten Michael Due, formanden for Dansk Skuespillerforbund, Katja Holm, skuespiller Kirsten Norholt og skuespiller Anne Herdorf og vennen Dario Campeotto.

Et sidste bifald

Tårevædet stod de for at tage afsked med John Martinus på vej til sit sidste hvilested - men helt i John Martinus' ånd begryndte følget så at klappe. Først forsigtigt og kærligt, så præcis så højt og så længe, som John Martinus ville have elsket - og synes var passende.

Klaus Pagh om Martinus’ død: Det var dog frygteligt

Og helt symbolsk brød solen frem i samme øjeblik, som om John Martinus allerede var deroppe og sagde tak for bifaldet en sidste gang.

 

 

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden