27. jun. 2021
Af Majken Munk

Judith Rothenborg har travlt: Ny Mormor på mandejagt kan være på vej

Judith Rothenborg
Judith Rothenborg
Foto: Mikael Rieck
Skuespiller Judith Rothenborg har masser at lave. Hun skal blandt andet lave meget mere tv.

Der bliver ikke meget sommerferie til Judith Rothenborg.

Hun arbejder for tiden på en lang række ting, der strækker sig over en novelle, forestilling og meget mere tv.

Ny mandejagt

Judith Rothenborg kom igen på alles læber, da hun deltog i tv-programmet ”Mormor på mandejagt” på DR1.

Nu løfter den 72-årige sløret for, at der godt kunne gensyn med programmet.

- Der sker simpelthen så meget. Jeg har mange bolde i luften med mere tv, og så er jeg ved at lave en forestilling, der hedder ”Alder er ingen hindring” og en masse foredrag til efteråret og en podcast. Der sker rigtig meget, siger Judith Rothenborg til BILLED-BLADET og fortsætter:

- Pineapple (Pineapple Entertainment red.), der lavede ”Mormor på mandejagt”, vil ikke lave en ”Mormor på mandejagt 2”, men en ny serie med ældre kvinder om, hvordan de klarer de sidste år af deres liv. Det afventer vi, om DR siger ja til.

Tv med Melvin

Men Judith Rothenborg har også gjort sig som forfatter i år, for hun er en af kvinderne bag en erotisk novelle i opfølgeren til ”Kvindefantasier”, der udkommer 15. juli.

Så har hun også arbejdet sammen Melvin Kakooza på tv-serien ”Sunday”, som han er idémand bag.

Judith Rothenborg er med i den nye sæson af komedieserien, der ventes at få premiere til efteråret.

Læs mere om: