14. sep. 2022
Af Majken Munk

Katrine Hertz Mortensen og Louise Wolff: Sådan begyndte vores venskab

Katrine Hertz Mortensen og Louise Wolff
Katrine Hertz Mortensen og Louise Wolff
Foto: Hanne Juul
Tv-værterne Katrine Hertz Mortensen og Louise Wolffs venskab går langt tilbage.

For tiden byder Louise Wolff seerne godmorgen i TV 2’s morgenprogram ”Go’ morgen Danmark”.

Netop det har hendes gode veninde Katrine Hertz Mortensen også gjort tidligere i sin karriere.

Men det var ikke igennem det program, at de mødte hinanden.

Mange år tilbage

Katrine Hertz Mortensen og Louise Wolff dukkede sammen op til premieren på PLATT-FORMs nye forestilling ”Er vi gået for langt?” i glassalen i Tivoli.

Her satte de ord på, hvor langt deres venskab går tilbage.

- Det går fandme mange år tilbage, fortæller Louise Wolff indledningsvist.

- Siden p3. Siden vi var på p3. Vi havde et program sammen, og så opfandt vi et program, som ikke fandtes. Det lavede vi kun, når vi var fulde, fortæller Katrine Hertz Mortensen videre.

De to veninder når frem til, at venskabet går helt tilbage til omkring 2001 og 2002.

Pleje venskabet

Deres venskab har holdt i mange år, men siden de fik børn, har de ikke ligefrem siddet lårene af hinanden.

- Så skal man bare få børn, så kan man ikke rigtigt pleje venskabet. Så får man lidt huller der, fortæller Louise Wolff.

- Så når man ikke at blive helt træt af hinanden, følger Katrine Hertz Mortensen op.

I mange år har Katrine Hertz Mortensen arbejdet på TV 2 News, men i januar meddelte hun, at hun stoppede til fordel for et job som kommunikationsdirektør i biotech-virksomheden Evaxion.

Louise Wolff er fortsat vært på ”Go’ morgen Danmark”.

Læs mere om: