16. okt. 2021
Af Liz Rørsig

Kaya Brüel om sit lange ægteskab: Derfor passer vi godt sammen

Kaya Brüel
Kaya Brüel.
Foto: Martin Høien
Kaya Brüel er et dejligt sted i livet med familielivet og karrieren.

Kaya Brüel fejrer i år 30 års jubilæum og har haft en succesfuld karriere, siden hun blot 19 år gammel udgav sit første album, “Kaya”, i 1991.

- Jeg er 49 år i dag, og hvis jeg kunne have sagt til mig selv som 19-årig, hvad jeg ville lave de mellemliggende 30 år – så ville jeg blive glad, fortæller Kaya Brüel til BILLED-BLADET.

Og Kaya Brüel fortsætter:

- Ikke mindst ved at jeg høre, at jeg ville få en dejlig mand og to børn, siger sangeren og henviser til ægtemanden, filminstruktøren Kenneth Kainz og parrets to børn, datteren, Asta, 22, og sønnen, Alois, 12.

Bryllup i 1998

Kaya og Kenneth har været gift i 23 år.

- Vi passer bare godt sammen og har været gode til at give hinanden plads og forståelse i arbejdslivet og i det sociale liv.

Vi er begge familieglade, og med et arbejdsliv hvor alt omkring dig er foranderligt, så er det vigtigt at have en tryg base, lyder det fra Kaya Brüel.

Kaya Brüel og familien
Kaya Brüel med familien fra en premiere i 2019.
Foto: Krestine Havemann

Læs mere om: