Kendte om koldt gys: Derfor elsker vi vinterbadning!


Lone Hertz, Anette Støvelbæk, Annette Heick og Preben Kristensen sætter alle fire pris på vinterbadning.


Frisør og makeupartist Søren Hedegaard er rutineret vinterbader, mens gemalen, skuespiller Preben Kristensen, er begejstret nybegynder. – Ved sommerhuset i Tversted er vi en flok, der mødes hver morgen klokken 8 og bader i Vesterhavet. Det er SÅ dejligt og sundt for alle. Det er en ÅHH så forbavsende følelse – og faktisk ikke særlig koldt. Det gælder om at holde sig varm, indtil man går i – og så tage varmt tøj på, straks man er oppe igen. Vi plasker ikke rundt længe, og ved Vesterhavet går vi i uden tøj på. Det er rarest at være fri for det våde tøj, når man kommer op. Så har vi hver vores varme heldragt, vi hopper i, når vi er oppe af vandet igen, forklarer Søren Hedegaard.


– Jeg har vinterbadet de sidste syvs år cirka. Til at begynde med var jeg egentlig lidt irriteret over det, for alle skulle vinterbade på det tidspunkt. Og jeg ville nok gerne være lidt Ramsus Modsat. Men så åbnede der en klub i Sydhavnen, tæt på hvor vi bor, og så skulle det være, fortæller Anette Støvelbæk, der nyder det kolde gys. Jeg synes, det gør vinteren kortere, og så er der det med at komme ud at mærke luften. Det giver en lykkerus, og man kan trække vejret mere rigtigt.


– Man skal prøve det! Vandet er selvfølgelig sprøjtekoldt, men det fede sker, når man kommer op af vandet. Hele kroppen reagerer – det er gode sager. Jeg har gjort det i over 10 år.


– Jeg fik desværre lidt feber, sidst jeg var i vandet, så jeg holder lav profil for tiden. Jeg skal passe på, når jeg står og skal tale i tre timer ad gangen. Vinterbadning plejer at forbedre mit helbred, men hvis immunforsvaret er lidt svagt, er det farligt. Jeg håber sandelig på at skulle vinterbade igen her til januar. At vinterbade er som at ånde. Hvis man er vant til at vinterbade, kan kroppen ikke klare ikke at komme i vandet. Så kan man ikke få vejret kropsligt. Jeg får harmoni og veloplagthed, når jeg kommer i vandet.


– Man kan ikke være sur, når man vinterbader. Man bliver altid glad og i godt humør, og så giver det et kick, fortæller skuespillerinden Sonja Oppenhagen, der har vinterbadet siden 1995. Hun begyndte, fordi hendes veninde Vibeke Hastrup vinterbadede, og lige siden har Sonja Oppenhagen nydt en kold dukkert både alene og sammen med andre.


- Jeg har vinterbadet sporadisk i mange år, men startede for alvor for tre sæsoner siden, fordi Mette (Cornelius, red.) og Heidi Frederikke (Sigdal, red.) var begyndt at bade sammen, og så syntes jeg, det var en hyggelig ting at gøre. Til at begynde med var det udfordringen ved at hoppe i det kolde vand, som tiltrak mig. Selv om det lyder nærmest usandsynligt, så bliver man lettere afhængig af det kolde gys, og man bliver bare glad af at vinterbade. Når min kæreste (Mikkel Westfall, red.) og jeg er i sommerhuset, bader vi også. Der er ofte høje bølger og lidt mere råt end ved Nordhavn, Svanemøllen eller Hellerup, hvor vi ellers bader.


I knap 30 år har skuespiller Finn Nielsen dyrket vinterbadning. - Rent mentalt gør det noget ved én. Man er aldrig helt den samme, når man går derfra, som da man kom, fortæller Nissebanden-skuespilleren om det kolde gys.


– Jeg får lidt hjælp psykisk, når jeg vinterbader. Jeg får frigivet nogle endorfiner, så livet bliver lidt bedre, hver dag jeg har været i vandet. Jeg bader året rundt, og det har jeg gjort i fem år – hver dag.


– Jeg begyndte at vinterbade for cirka seks år siden, hvor jeg boede i Aarhus, og en god veninde præsenterede mig for Jomsborg, som er vinterbadeklubben i Risskov. Vi løb som regel en morgentur og hoppede i vandet bagefter. Og det er stadig efter en løbetur, at jeg bader om vinteren, og stort set gør jeg det alene et afsides sted. Det er ikke en social ting for mig – nok fordi jeg ikke er medlem af en klub. Jeg ELSKER den rus, der går gennem kroppen, når jeg bader, og det er vildt at opleve, at man ikke fryser, når man kommer op. Det er den lækreste måde at nulstille kroppen på og giver samme dejlige følelse, som efter at man har trænet.


Jeg er med i en klub på Amager, hvor jeg bor, Det Kolde Gys, og jeg elsker det. Det er superskønt. Jeg går derned og nyder turen – så hopper jeg i og går i sauna bagefter. Det er forbudt at gå i sauna først, men bagefter går jeg i én gang eller to mere. Og så bliver jeg udenfor og tørrer mig med et stort badehåndklæde. Det er ret skønt at stå der og kigge ud over Øresund. Min mand, Ralf, har også været med, men nu er det kun mig, der vinterbader, fortæller Lisbeth Østergaard.




– Jeg har vinterbadet et par gange og synes, det er så skønt. Blodet pumper så dejligt rundt i kroppen bagefter. Jeg er faktisk meget mere til kolde end varme bade … Jeg dypper mig bare, altså jeg svømmer ikke rundt i det kolde vand. Hvis det ikke er isnende, bliver jeg lidt længere nede eller går i to gange. Jeg vil nok ikke kalde mig vinterbader endnu. Mere en, der en gang imellem bader om vinteren.


Gun-Britt har været vinterbader i over 3 år, og det hele begyndte med mødet med ægtemanden Torben Zeller. – Han introducerede mig for det, da vi mødte hinanden. Vi var lige blevet 40, og han skulle løbetræne med mig, for dengang ville jeg gerne løbe en maraton, og han havde løbet flere. En vinterdag i november sagde han efter løbeturen, at vi skulle vinterbade, og siden har jeg gjort det. Jeg er vild med det, og tre til fire gange om ugen hopper vi i vandet. Det sætter hele kroppen i gang, og jeg synes, man bliver frisk af det.


Skuespiller Mille Dinesen har afsluttet optagelserne til en ny sæson af tv-serien ”Rita”, så NU kan hun komme i gang med vinterbadningen.
– Det er faktisk noget tid siden, jeg har vinterbadet, men jeg skal klart i gang igen. Jeg er medlem af en vinterbadeklub, og det er rigtig skønt. Det giver sådan et kick og en følelse af lykke. Jeg ved ikke, om man bliver sundere af det, men det er jo sundt at være glad – og man bliver glad, fortæller den rappe skuespiller, der sørger for, at kroppen er godt saunavarm, inden hun hopper i det iskolde vand. – Det er skønt. Men det skal også være nemt, ellers bliver det ikke til noget. Jeg vinterbader, tæt på hvor jeg bor, fortæller Mille Dinesen


– Jeg tror, jeg har badet i over 25 år. Jeg bader sammen med en af mine gode venner, der hedder Jesper. Jeg gør det, fordi jeg synes, det er megahyggeligt at sidde med ham derude. Vi får sludret og set hinanden, og så er det selvfølgelig også megadejligt, når man kommer op af vandet. Jeg er ikke én af de hardcore, der ligger og svømmer. Jeg er hurtigt nede og oppe igen, og hvis man vender blikket den anden vej, når man ikke at se mig nede. Så hurtigt går det.
GALLERI: Kendte vinterbadere (Foto: Aller Media og privat)
Vinteren er over os, og mens nogle luner sig under varme tæpper, er der andre, der favner kulden og tager en iskold dukkert.
Vinterbadning er populært som aldrig før, og en række kendte danskere er hoppet med på bølgen.
Det gør vinteren kortere
Nogle af dem gør det som en social ting med vennerne, nogle for at få kick i kroppen og andre for at holde sig selv i mental balance.
For Anette Støvelbæk er der en helt særlig grund til, at hun har kastet sig ud i projekt vinterbadning.
– Jeg har vinterbadet de sidste seks år cirka. Til at begynde med var jeg egentlig lidt irriteret over det, for alle skulle vinterbade på det tidspunkt. Og jeg ville nok gerne være lidt Ramsus Modsat. Men så åbnede der en klub i Sydhavnen, tæt på hvor vi bor, og så skulle det være, fortæller "Badehotellet"-stjernen Anette Støvelbæk.
- Jeg synes, det gør vinteren kortere, og så er der det med at komme ud at mærke luften. Det giver en lykkerus, og man kan trække vejret mere rigtigt.
Derfor går vi efter det kolde gys
Se og læs i galleriet herover, hvorfor også Sonja Oppenhagen, Annette Heick, Preben Kristensen og Søren Hedegaard, Neel Rønholt, Lone Hertz, Camilla Ottesen, Mette Bluhme Rieck, Gun-Britt og Torben Zeller, Sara Maria Franch-Mærkedahl, Mille Dinesen, Ditte Hansen, Lisbeth Østergaard og Mette Blomsterberg dypper sig i det kolde vand.
Måske det kan inspirere?
Søger du abonnement på BILLED-BLADET?Klik her og læs hvordan