
Kontant Rolf Sørensen til Dennis Ritter: Du er så skide misundelig

Rolf Sørensen og Dennis Ritter var sammen med Rasmus Staghøj, Lars Bak og Allan Bo Andresen på scenen i Hammel Idrætscenter, da man lørdag hyldede den tidligere cykelrytter og tv-kommentator Chris Anker Sørensen.
Chris Anker døde i 2021, og på den særlige lørdag i Hammel handlede det primært om alt det gode, som Chris Anker stod for.
På scenen talte Chris Ankers venner og kolleger samt hans bror Allan Bo om minderne.
Det kom dog også pludselig til at handle lidt om Vild med dans.

Rolf Sørensen fik salen til at grine
Dennis Ritter talte om Vild med dans, som han engang besøgte med Chris Anker.
I den forbindelse nævnte Ritter, at Rolf Sørensen har været med i Vild med dans.
I farten glemte han at nævne, at Rasmus Staghøj også har været med i Vild med dans.
Det mindede Rolf Sørensen sin gode ven Dennis om foran det store publikum i hallen i Hammel, og Rolf kom også ind på, at han er ret sikker på, at Dennis Ritter selv gerne vil være med i Vild med dans en dag.
- Du er så skide misundelig, lød det kontant og med et skævt smil fra Rolf.
Den bemærkning fik hele salen i Hammel Idrætscenter til at knække sammen af grin.
De 1200 tilskuere følte sig bestemt godt undertholdt på en aften med bade højt humør og store følelser.

