10. mar. 2021
Af Ulrik Ulriksen

Kort før prinsessens mand døde: Kritik af Atlantic Crossing

Sofia Helin som kronprinsesse Märtha i serien "Atlantic crossing".
Sofia Helin som kronprinsesse Märtha i serien "Atlantic crossing".
Foto: DR
Den norske kongelige familie er i sorg, efter at Erling Lorentzen, der var gift med prinsesse Ragnhild, er gået bort. Inden sin død rettede Lorentzen kritik mod tv-serien Atlantic Crossing.

Der var sorg Norges kongelige familie, da det tirsdag kom frem, at prinsesse Ragnhilds enkemand Erling Lorentzen er gået bort.

Han blev 98 år og var gift med prinsesse Ragnhild, der var kronprinsesse Märthas datter og kong Haralds søster.

Hun gik bort i 2012 i en alder af 82 år.

Erling Lorentzen og prinsesse Ragnhild
Erling Lorentzen og prinsesse Ragnhild
Foto: Ritzau/Scanpix

Kong Harald i sorg

Erling Lorentzen var meget elsket af den royale familie, og kong Harald har faktisk beskrevet ham seom en bror.

– Det er med stor sorg, at vi har taget imod den triste nyhed, at Erling Sven Lorentzen er gået bort, lød det i går fra kong Harald.

Kritik af tv-serie

De seneste år har Erling Lorentzen holdt sig i baggrunden, men han stod frem med kritik, da serien Atlantic Crossing om den norske kongelige familie havde premiere i tv.

Til mediet Aftenposten gav han for et par måneder siden udtryk for sin skuffelse over den måde, hvorpå serien, der udspiller sig under Anden Verdenskrig, er skruet sammen i forhold til, hvordan virkeligheden så ud.

Grotesk fremstilling

- For en, der oplevede krigen, og som desuden er tæt på medlemmer af kongefamilien, som her portrætteres på nærgående vis, er resultatet med sine mange tendentiøse fremstillinger direkte grotesk, skrev Erling Lorentzen i avisen Aftenposten, og han gav desuden udtryk for, at han fandt det skammeligt, at man på denne måde med serien udnytter den royale familie kommercielt.

Læs mere om: