19. jan. 2023
Af Laura Dalgård Hansen

Kronprins Frederik har fået to kendte træningsmakkere

Kronprins Frederik
Kronprins Frederik
Foto: Hanne Juul
Forberedelserne til årets Royal Run er i gang, og kronprins Frederik har pudset løbeformen af med to kendte danskere.

Kronprins Frederik er vild med sport, og lige siden han fyldte 50 år i 2018, har det været en fast tradition, at han inviterer danskerne med til Royal Run hvert år.

2023 er ingen undtagelse, og i år snører kronprinsen løbeskoene mandag 29. maj sammen med tusindvis af danskere landet over.

Kronprinsens hjemmebane

Kronprinsen er allerede i gang med at pudse løbeformen af, og onsdag var han i godt selskab af et par kendte træningsmakkere.

Kronprins Frederik fik nemlig både varmet op og trænet i selskab med Sara Slott, der er tidligere atlet og OL-medaljevinder, samt komiker Heino Hansen.

Netop Heino Hansen mødte kronprinsen så sent som i november, hvor han optrådte til Kronprinsparrets Priser.

Her lykkedes det Heino Hansen at få kronprins Frederik til at græde af grin, men under mødet onsdag kunne man se, at det var den royale løbeentusiast, der denne gang var på hjemmebane.

”Jeg glæder mig til Royal Run den 29. maj 2023, som lige nu tækker over 50.000 tilmeldte. Som optakt til årets løb deltog jeg i går sammen med OL-sølvvinder Sara Slott og komiker Heino Hansen i optagelser til træningsvideoer, som udkommer i slutningen af februar. Det var en stor succes på trods af vores forskellige niveauer og erfaring med motionsløb. Jeg håber, vi ses 2. pinsedag – uanset tempo og distance”, lyder det fra kronprins Frederik på Kongehusets sociale medier.

Se videoen at kronprins Frederiks løbetræning med Heino Hansen og Sara Slott herunder:

Læs mere om: