16. aug. 2020
Af Trine Larsen

Martin Miehe-Renard afslører: TV-vært i stor filmrolle

Martin Miehe-Renard med hustruen Karin Jagd. 
Martin Miehe-Renard med hustruen Karin Jagd.
Foto: Dan Mariegaard
Instruktøren Martin Miehe-Renard er kendt for at turde prøve nyt og gå nye veje. Det gør han også nu, hvor han står i spidsen som instruktør på den nye Buster-film, som netop har begyndt de første spæde optagelser på Fyn, hvor flere på rollelisten er overraskende.
For i én af de rollerne, som filmfiguren Busters mor, finder man meget overraskende tv-værten Ibi Støving, der senest har lavet programmet ”Date mig nøgen”.
- Det er altså ikke derfor, Ibi fik rollen, griner instruktøren Martin Miehe-Renard og siger: - Hvad mange måske ikke ved, så er Ibi faktisk uddannet skuespiller, og da hun blev castet, var vi ikke i tvivl. Hun passer perfekt i den rolle, hun er den helt rigtige type, fortæller instruktør Martin Miehe-Renard om Ibi, som de fleste nok kender som TV-vært på Go’Morgen Danmark og forskellige underholdningsprogrammer, model, flittig ugeblads-darling med skiftende kendte kæreste og seneste sit ægteskab med fodboldspilleren, Simon Makienok, som hun blev skilt fra for et par år siden.
Ibi Støving er uddannet fra Stella Adler Studio of Acting i New York, men herhjemme har rollen som tv-vært fyldt mest indtil videre. - Jeg tror, Ibi glæder sig rigtig meget til at vise, hvad hun også kan. Hun skal i filmen være gift med Magnus Millang, en anden spændende skuespiller, så jeg er virkelig spændt på de scener, siger Martin Miehe-Renard, der fortæller, at det giver udfordringer at optage film midt i en tid med Corona-restriktioner. - Vi arbejder alle med mundbind, dog har jeg fået lavet et specielt visir, for dem jeg instruerer skal jo helst kunne både høre, hvad jeg siger og se mine udtryk. Alene bugettet til mundbind er på 40.000 kroner, fortæller Miehe-Renard om Buster-filmen som får premiere 17.juni 2021.
https://imgix.billedbladet.dk/20191218_mr_oejeblikke_002_1.jpg
Foto: Mikael Rieck

Læs mere om: