26. okt. 2016
Af Majken Munk

Mathilde Norholt: Grinte af de nordiske sprog

Mathilde Norholt
Mathilde Norholt
Foto: Birger Storm
De nordiske sprog var en udfordring for Mathilde Norholt og hendes medspillere under optagelserne til den nye nordiske serie "Forbandet" på TV3.

De tre andre nordiske sprog gav problemer, da Mathilde Norholt skulle indspille scener af den nye nordiske serie ”Forbandet”. Hun og de nordiske kolleger forstod faktisk slet ikke hinanden, og det gjorde skuespillerens hoved endnu mere tungt.

- Man bliver træt i hovedet. Jeg prøvede at forstå dem, men når jeg var træt, så snakkede jeg engelsk, fortæller Mathilde Norholt.

Mathilde Norholt og hendes danske kollega Sarah-Sofie Boussnina var de eneste danske skuespillere blandt enkelte norske og et overtal af svenske skuespillere. Selv om sprogbarrieren var trættende, var det også underholdende for skuespillerne.

- Sproget bød i hvert fald på mange gode grin, siger Mathilde Norholt.

Ikke afskrækket af sproget

På trods af de sproglige problemer er Mathilde Norholt ikke afskrækket fra igen at medvirke i et nordisk samarbejde, for ifølge hende er der mange andre fællestræk.

- Der er ekstremt mange ting, vi har til fælles blandt andet af kulturel og historisk karakter, så det har ikke skræmt mig væk, siger Mathilde Norholt.

Skuespilleren har endnu ikke offentliggjort andet nordisk samarbejde, men indtil videre kan seerne hver onsdag aften følge hende i ”Forbandet” på TV3.

LÆS MERE: SE BILLEDET: Mathilde Norholt nyder premiere-ros fra far

Læs mere om: