5. dec. 2022
Af Laura Dalgård Hansen

Maximillian spiller Rasmus Høst i Julehjertets Hemmelighed: Er gået i sine kendte forældres fodspor

Maximillian Henriques Hale som Rasmus Høst i "Julehjertets Hemmelighed".
Maximillian Henriques Hale som Rasmus Høst i "Julehjertets Hemmelighed".
Foto: DR
Maximillian Henriques Hale er søn af to skuespillere, og de har kunnet give den unge julekalenderstjerne gode råd med på vejen under arbejdet med "Julehjertets Hemmelighed".

December i fuld gang, og i år kan julekalenderfans glæde sig over, at både DR og TV 2 sender en ny én af slagsen.

Blandt de mange nye julekalenderstjerner er Maximiliian Henriques Hale, der spiller Rasmus Høst i ”Julehjertets Hemmelighed”.

Gode råd fra forældrene

Til daglig går den 17-årige teenager i 2. g, men ved siden af dyrker han interessen for skuespil, og talentet har han ikke fra fremmede.

Begge Maximillians forældre er nemlig også skuespillere.

Den unge skuespiller er søn af amerikanske Tom Hale, der blandt andet har medvirket i ”Forbrydelsen III” og ”Borgen”, samt Camilla Søeberg, der debuterede i ”Tro, håb og kærlighed” i 1984.

- Min mor var for eksempel med i en ungdomsfilm, da hun var på min alder. Det er meget sjovt, at vi har lavet det samme på samme tidspunkt i vores liv. Begge mine forældre har andre erhverv i dag, men de kan stadig lide at spille skuespil, fortæller Maximillian.

Derfor har de undervejs i sønnens arbejde med ”Julehjertets Hemmelighed” også kunnet give ham nogle gode råd.

- Helt sikkert. Det er rart, at ens forældre er inde i den verden, så de ved, hvad der er okay inden for den branche. Det har været ret fedt, fortæller den unge julekalenderstjerne.

Tom Hale og Camilla Søeberg til premiere tidligere på året. 
Tom Hale og Camilla Søeberg til premiere tidligere på året.
Foto: Mikael Rieck

Læs mere om: