Nu deltager Tina Lund i ridestævner igen efter fødslen

Tina Lund

foto: Jeppe Michael Jensen

Kun seks uger efter fødslen af datteren Lilly er den en dygtige springrytter Tina Lund ikke bare tilbage i sadlen, men også klar til ridestævner.

Mandag, 19. december 2016 - af Helle Skram de Fries

Kun seks uger efter fødslen af datteren Lilly var springrytter Tina Lund tilbage i sadlen og deltog i et lille træningsstævne.

Og weekenden efter var den dygtige springrytter så til sit første rigtige stævne efter datteren Lillys fødsel. Her fik Tina Lund bevist, at hun nok skal komme tilbage i vanlig topform hurtigt.

LÆS OGSÅ: Se Tina Lunds lille søn til hest

Hun kvalificerede sig nemlig til Grand Prix, som hun dog valgte ikke at stille op til, skriver hun på sin blog.

Ikke kun hestene, men også Tina selv, skal lige tilbage i den helt rette form, før de er klar til de store stævneudfordringer.

Få BILLED-BLADET leveret - lige til døren!
Klik her og se vores fine tilbud

Lille datter med til ridestævne

På sin blog fortæller Tina Lund også, at datteren Lilly var med til stævnet, der fandt sted halvanden times kørsel fra Tina og manden Allan Nielsens hjem i Dubai.

LÆS OGSÅ: Sådan tackler Tina Lund forholdet til Allan Nielsens børn

- Jeg valgte at bo på hotel den her gang, da jeg stadig synes Lilly er lidt for lille til sådan en lang køretur frem og tilbage hver dag, skriver Tina Lund, der også fortæller, at hun havde søde hjælpere med sig.

Tina Lund skal tabe et par kilo

Tina Lund er glad for at være tilbage i sadlen.

- Forhåbentligt hjælper det mig også til, at jeg snart kan komme tilbage til min størrelse igen. Der mangler stadigvæk lidt kilo efter fødslen, erkender springrytteren.

Tina Lund bor til daglig i Dubai sammen med sin mand, Allan Nielsen, og deres to børn, sønnen Louis, der fyldte fire år den 20. august – og den lille nye datter, Lilly, der kom til verden 26. oktober.