20. jul. 2023
Af Caroline Andersen

Ny dokumentarserie med Thomas Rathsack

Thomas Rathsack
Thomas Rathsack.
Foto: TV 2
Hvis du også har savnet Thomas Rathsack på tv-skærmen, så er der godt nyt.

Den tidligere jægersoldat Thomas Rathsack, der også går under navnet "Rat", har et nyt og spændende tv-projekt på vej.

Thomas Rathsack har, i et tv-program for TV 2, taget den lange tur til Colombia for at undersøge konsekvenserne af danskernes kokainforbrug.

Det er langt fra programmet "Korpset", som var det program, der for alvor gjorde "Rat" landskendt. Her var det hverdagskost at Thomas Rathsack kommanderede og udsatte de tilmeldte aspiranter for benhårde opgaver.

Men nu har Thomas Rathsack kastet sig over et nyt projekt, der måske får den erfarne jægersoldat på dybt vand.

– Han har qua sin baggrund fået unik adgang til statens hærenhed, Commando Junglas, og er med helt tæt på, når de bekæmper narkokartellerne. Sammen med fotograf Morten Andersen er han med på den første farlige mission, der foregår i Black Hawk-helikoptere, det skriver TV 2 i en pressemeddelelse om det nye program.

Programmet kommer til at hedde "Rathsack og narkokrigen", og det har allerede premiere den 9. august på TV 2.

Læs mere om: