30. aug. 2025
Af Majken Munk

På rød løber i Venedig: Sofie Gråbøl var omgivet af kendte skuespillerkollegaer

Sofie Gråbøl
Sofie Gråbøl
Foto: Remo Casilli/Reuters/Ritzau Scanpix
Sofie Gråbøl er til filmfestival i Venedig, hvor hun er med til at promovere en dansk film med to af sine skuespillerkolleger.

Det er første gang, at en film, som Anders Thomas Jensen både har instrueret og skrevet manuskript til, er blevet udtaget til Venedig Filmfestival.

Kongelige begivenheder og kendisnyt - direkte i din indbakke!

Netop det er årsagen til, at han og en række af skuespillerne fra filmen er rejst til Italien for at være en del af filmfestivalen.

Det er Sofie Gråbøl, Mads Mikkelsen og Nikolaj Lie Kaas, der er taget med Anders Thomas Jensen til Venedig for at promovere filmen ”Den sidste viking”.

”Den sidste viking” er blevet udtaget til den prestigefyldte festivals officielle program, hvor den vises uden for konkurrencen i den fornemme sektion ”Out of Competition”.

Director Anders Thomas Jensen and cast members Mads Mikkelsen, Sofie Grabol and Nikolaj Lie Kaas pose during a photocall for the movie "The Last Viking" out of competition at the 82nd Venice International Film Festival, in Venice, Italy, August 30, 2025. REUTERS/Remo Casilli
Anders Thomas Jensen med Nikolaj Lie Kaas, Sofie Gråbøl og Mads Mikkelsen.
Foto: Remo Casilli/Reuters/Ritzau Scanpix

Filmen handler om enspænderen Anker, der løslades efter 15 år i fængsel for røveri. Hans bror Manfred er den eneste, der ved, hvor pengene fra røveriet blev gemt.

Manfred er dog i mellemtiden blevet ramt af mentale udfordringer, der gør, han ikke er klar over, hvor pengene er gemt.

Sammen skal de finde frem til pengene, og det bringer dem blandt andet tilbage til deres barndomshjem.

Det er Nikolaj Lie Kaas og Mads Mikkelsen, der spiller brødreparret.

Sofie Gråbøl medvirker også i filmen, hvor hun danner par med Søren Malling. Det er første gang, hun er med i Anders Thomas Jensen film, siden hendes ikoniske rolle i ”Blinkende Lygter” i 2000.

Sofie Gråbøl, Nikolaj Lie Kaas og Mads Mikkelsen har alle valgt at tage jakkesæt på, da de gik på den røde løber i Venedig.

Sofie Gråbøl havde et hvidt jakkesæt på med en brun cardigan under, der matchede farven på Mads Mikkelsens brune jakkesæt.

Nikolaj Lie Kaas med Sofie Gråbøl og Mads Mikkelsen til Venedig Filmfestival, hvor de promoverer "Den sidste viking".
Nikolaj Lie Kaas med Sofie Gråbøl og Mads Mikkelsen til Venedig Filmfestival, hvor de promoverer "Den sidste viking".
Foto: Stefano Rellandini/AFP/Ritzau Scanpix

Nikolaj Lie Kaas var i et mørkt jakkesæt.

Mere om: