20. dec. 2022
Af Christinna Braun

Peter Mygind om det svære øjeblik: Jeg løb grædende ud af bygningen

Peter Mygind. 
Peter Mygind.
Foto: Martin Høien
Peter Mygind løb grædende ud af bygningen, da hans krop sidste år sagde fra.

Peter Mygind har i flere årtier været en anerkendt skuespiller i Danmark, og foruden skuespillet er han kendt for sit gode humør og overskud.

Dog måtte den 59-årige Peter Mygind sidste år smide håndklædet i ringen, da hans krop sagde fra midt under en produktion.

Peter Mygind fortæller i podcasten ”Portrætalbum” på Radio4 om øjeblikket, hvor hans krop brød sammen.

- I 2021 måtte jeg for første gang gå hjem, fordi min krop sagde fra. Ikke at jeg fik hjertestop eller noget, men min krop brød sammen midt i en optagelse, fordi jeg havde lavet tre tv-serier: ”Riget”, ”Borgen” og så ”Sommerdahl”, som fylder rigtig meget i mit liv, fortæller Peter Mygind i podcasten ”Portrætalbum”.

Peter Mygind fik for ti år siden hjertestop, da han i 2012 faldt om med blodpropper i lungerne. Så slemt var det heldigvis ikke sidste år.

- Jeg forbereder mig meget, og jeg er meget på. Men der kunne min krop pludselig ikke mere. Pludselig at se sig selv løbe grædende ud af en bygning og gemme sig for en produktion. Det har jeg aldrig prøvet før. Det var både skræmmende… Men heldigvis er min bedste ven og største kærlighed, Lise, det var hende, jeg ringede til som den første: ”Du skal bare hjem, skat, lige nu!” Lyder det fra Peter Mygind i podcasten.

Peter Mygind med Lise. 
Peter Mygind med Lise.
Foto: Martin Høien

Både Peter Myginds management og produktionen var enige om, at skuespilleren skulle hjem – med det samme.

- Det er jeg taknemlig for. At der ikke er en af dem, der sagde ”Nu tager du en kop kaffe og to Treo, og så kører vi igen. Det er vigtigt, vi finder ud af, hvad det er vigtigst her i livet”, fortæller Peter Mygind i Radio4-podcasten ”Portrætalbum”.

Hør podcastens to afsnit med Peter Mygind herunder.

Læs mere om: