4. mar. 2021
Af Laura Dalgård Hansen

Rachel og Theresia i vild dyst: Giver mor baghjul

Lars, Rachel og Theresia
Lars, Rachel og Theresia
Foto: Lars H. Laursen
Rachel og Theresia har sagt ja til en særlig udfordring i den gode sags tjeneste.

Rachel Ellebye har siden i sommer læst spansk sprog og kultur på Københavns Universitet, men ”Årgang 0”-stjernen har også overskud til at støtte et godt formål.

Den 21-årige tv-stjerne har nemlig sagt ja til at være ambassadør for Folkekirkens Nødhjælps digitale indsamling i år.

Brænder for at hjælpe andre

På grund af coronakrisen har man igen i år været nødt til at aflyse den fysiske landsindsamling. I stedet kan man oprette sin egen digitale indsamling, og det er netop, hvad Rachel Ellebye har gjort.

- Jeg brænder for at hjælpe andre og gøre en forskel”, siger Rachel om sin motivation for at bidrage til indsamlingen, der går til Folkekirkens Nødhjælps projekter i verdens fattigste lande.

Det handler dog ikke udelukkende om at samle penge ind til det gode formål, for Rachel vil samtidig også gerne slå sin mor, Theresia, der ligeledes har oprettet en digital indsamling.

Og indtil videre giver ”Årgang 0”-stjernen sin mor baghjul.

Rachel har i skrivende stund indsamlet 3725 kroner, mens Theresia har indsamlet 1100 kroner.

De der gennem årene har fulgt Rachel og hendes familie i ”Årgang 0” vil vide, at de er meget berejste og har et globalt udsyn, samt at de brænder for at hjælpe folk i nød.

- Vi kan rent faktisk gøre en forskel for andre mennesker, siger Theresia om indsamlingen.

Man kan følge og støtte Rachels digitale indsamling her, og Theresias indsamling kan man se mere til her.

Hvis man vil oprette sin egen digitale indsamling kan man se på blivindsamler.dk

Læs mere om: