27. apr. 2023
Af Regitze Ørnstrup Christensen

Robinson-stjerne og hans kendte kæreste er blevet forældre

Türker Alici
Türker Alici.
Foto: Søren Jul Lamberth
Nu er ventetiden for reality-parret endelig ovre.

Det har været en hård proces for den tidligere "Robinson" deltager Türker Alici og hans kæreste Sara Tiedt.

I årevis har de forsøgt at blive forældre, og selvom lykken viste sig i 2021, så blev det hurtigt til ulykke, da de mistede deres ufødte barn i august 2021.

Türker Alici og Sarah Tiedt
Türker Alici og Sarah Tiedt.
Foto: Martin Høien

Men for 9 måneder siden tilsmilte lykken parret igen med en ny graviditet og et nyt håb.

Og nu er håbet altså endelig forløst.

Torsdag morgen er deres lille datter nemlig kommet til verden. Det skriver SE og HØR.

Det er ifølge mediet Türker Alici, der afslører de glædelige nyheder på sin Instagram-profil. Her har han delt en story med tiden 07:47 og et lyserødt hjerte.

Terminsdatoen var sat til mandag den 24. april, men det blev altså først tre dage senere, at den lille nyfødte meldte sin ankomst.

Navnet til deres datter har de haft besluttet sig for længe, men de har gennem hele graviditeten holdt det hemmeligt fra omverden. Det eneste de har afsløret indtil nu er, at hun kommer til at starte med bogstavet K.

Türker Alici husker de fleste nok bedst fra Robinson Ekspeditionen, hvor han var med helt til sidst i sæson 20, der blev vist i 2018. I deltog han endnu en gang i et realityprogram, men denne gang den lidt mere luksuriøse slags. I 202 var han nemlig med i Paradise Hotel.

Sarah Tiedt har lige som Türker også været med i Paradise Hotel, men det var hun en sæson inden Türker dukkede op i programmet.

Læs mere om: