6. sep. 2025
Af Laura Dalgård Hansen

Sammen til Rejseholdet-premiere: Da Bent Isager-Nielsens hustru fik spørgsmålet, blev der stille

Susanne og Bent Isager-Nielsen
Susanne og Bent Isager-Nielsen
Foto: Gregers Overvad
Som tidligere drabschef ved Bent Isager-Nielsen alt om, hvordan det er at være en del af rejseholdet, men hvordan er det at være gift med en, der har det arbejde? Det spurgte BILLED-BLADET hans hustru om til premieren på "Rejseholdet - Det første mord".

Bent Isager-Nielsen har gennem mange år fortalt om sin tid i rejseholdet både på tv, i podcast og i bøger, og naturligvis var den tidligere drabschef også inviteret med, da der i denne uge var gallapremiere på filmen ”Rejseholdet – Det første mord”.

Faktisk havde han været så heldig at se filmen lidt på forhånd.

- Nu er jeg ikke filmanmelder, men jeg synes godt om den. Den rammer nogle rigtig fine ting, som vi kendte fra rejseholdet, selv om den foregår længe før min tid. De har givet det et meget moderne, ungt og frækt udtryk. Jeg synes, det er en fed film, lød det fra den 74-årige tidligere efterforsker, der på den røde løber havde selskab af sin hustru, Susanne.

Både i den nye film og i den elskede tv-serie ”Rejseholdet” får man et indblik i politifolkenes travle og krævende arbejde, men hvordan er det at være gift med en af dem?

Det spurgte BILLED-BLADET Susanne om på den røde løber, og i et par sekunder blev der stille, inden Bent Isager-Nielsen tog ordet.

Kongelige begivenheder og kendisnyt - direkte i din indbakke!

- Nu svarer du ærligt: ”Det har været en dans på roser”, og så er vi dem, der er gået, sagde han og slog en latter op.

- Det har været helt fint, forsikrede Susanne.

- Jeg er gift med en selvstændig hustru, som er selvkørende, og så er det ikke et problem, forklarede han.

Udover at have travlt med bøger, foredrag, podcast, tv og meget andet, sidder Bent Isager-Nielsen også i kommunalbestyrelsen i Frederiksberg Kommune. Han genopstiller dog ikke ved valget til november.

- Jeg synes, jeg har aftjent min værnepligt som kommunalpolitiker, forklarede han.

Kendte til gallapremiere

Mere om: