Silas Holst nomineret til fornem teaterpris
Udover at Silas Holst for tiden øver sig på et nyt show, “The Boyband Tour”, så har han lidt ekstra at glæde sig over.
Skuespilleren er nemlig nomineret til Teaterpokalen 2022 for hans medvirken i forestillingen “Kinky Boots” på Det Ny Teater.
Vinderen af Teaterpokalen 2022 offentliggøres ved en festligholdelse på Folketeatret i december, hvor modtagerne af instruktørprisen Teaterkatten og Initiativprisen også afsløres.
- WHAAAT?!? Jeg er blevet nomineret til Danmarks ældste teaterpris - TEATERPOKALEN! Vanvittigt! Lola og Kinky Boots er gaven der bliver ved med at give, skriver Silas Holst på sin Instagram.
Teaterpokalen er Danmarks ældste teaterpris, som siden 1933 er blevet uddelt af Foreningen Danske Teaterjournalister. Med prisen følger 50.000 kr. og en unik sølvskål designet og fremstillet af sølvsmed Manuel Sjødahl