29. dec. 2022
Af Laura Dalgård Hansen

Sjældent set: Jonas Vingegaard deler privat foto af julehygge med datteren

Trine Marie Hansen og Jonas Vingegaard 
Trine Marie Hansen og Jonas Vingegaard
Foto: René Schütze
Det er ikke meget, Jonas Vingegaard deler fra sit private hjem i Glyngøre, men forleden gav verdensstjernen sine følgere et indblik i julehyggen med datteren Frida.

Jonas Vingegaard er blevet en verdensberømt cykelrytter, og i sommer opnåede han karrierens hidtil største triumf, da han vandt Tour de France.

Den enorme succes har ført til, at den 25-årige danske cykelrytter har fået flere hundredetusinde følgere på Instagram, men det er begrænset, hvor meget fra sit privatliv han deler på det sociale medie.

I julen gjorde Jonas Vingegaard dog en undtagelse, da han delte et sødt billede af julehyggen hjemme i Glyngøre, hvor han bor med kæresten Trine Marie Hansen og datteren Frida.

På billedet kan man komme med ind i familiens hyggelige stue, hvor Jonas Vingegaard nyder en stund med datteren, der er i færd med at pakke en julegave op. Desuden kan man også nyde den imponerende udsigt over Limfjorden, som der er fra parrets hjem.

Jonas Vingegaard og kæresten overtog den røde villa i Glyngøre 1. marts, så det er første gang, de har kunnet tilbringe julemåneden i deres hyggelige hjem.

Jonas Vingegaard med kæresten Trine og datteren Frida 
Jonas Vingegaard med kæresten Trine og datteren Frida
Foto: Jesper Sunesen

Læs mere om: