![https://imgix.billedbladet.dk/media/article/foto_mike_kolloffel_tv_2.jpg](https://imgix.billedbladet.dk/media/article/foto_mike_kolloffel_tv_2.jpg?auto=format,compress&fit=crop&crop=faces,entropy&ar=178:100)
Skuespiller Neel Rønholt: Her er hendes kendte svigermor
![Neel Rønholt ](https://imgix.billedbladet.dk/media/article/design_uden_navn_-_2022-03-01t113959.323.png?auto=format,compress&fit=crop&ar=394:221&crop=faces,entropy)
Neel Rønholt er en af de skuespillere, som er vokset op foran hele Danmark.
Hun var bare teenager, da hun for 21 år siden debuterede på det store lærred i ”Anja og Viktor – Kærlighed ved første hik 2”.
Senere fik hun roller i film og i store tv-satsninger som ”Rejseholdet”, ”Badehotellet” og ”Merkur”. Hun er derudover elsket for sin rolle i de tre julekalendere om Tinka, "Tinkas juleeventyr", "Tinka og Kongespillet" og "Tinka og Sjælens Spejl".
![https://imgix.billedbladet.dk/media/article/foto_mike_kolloffel_tv_2.jpg](https://imgix.billedbladet.dk/media/article/foto_mike_kolloffel_tv_2.jpg?auto=format,compress&fit=crop&crop=faces,entropy&ar=178:100)
I 2006 havde Neel Rønholt rollen som Krummes storesøster Stine i ”Krummerne – Så er det jul igen”, og her spillede hun overfor en skuespiller, der siden blev hendes svigermor.
Succes på TV og teatrets skrå brædder
Neel Rønholt danner par med Jens Sætter-Lassen, hvis mor er skuespiller Vibeke Hastrup.
Vibeke Hastrup blev uddannet skuespiller i 1981, og siden har hun både haft succes på film, TV og teatrets skrå brædder.
Man kan blandt andet opleve Vibeke Hastrup i filmene ”Lad Isbjørnene danse” og ”Babettes gæstebud” og i serierne ”Herrens veje” og ”Forbrydelsen”.
Ikke familiens eneste skuespillere
Flere vil også kunne genkende hendes stemme.
Vibeke Hastrup har nemlig arbejdet med lyd og indtalinger i mere end 40 år, og hun er en brugt stemme i alt fra tegnefilm til reklamespeaks og dokumentarprogrammer.
![https://imgix.billedbladet.dk/20190402_hjp7969.jpg](https://imgix.billedbladet.dk/20190402_hjp7969.jpg?auto=format,compress&fit=min&fp-x=0.38&fp-y=1)
Svigerdatter og svigermor er ikke de eneste skuespillere i familien.
Neel Rønholt mødte sin mand, skuespiller Jens Sætter-Lassen, på Statens Teaterskole. Ligesom hendes svigerfar Søren Sætter-Lassen er en anerkendt skuespiller.
![Vibeke Hastrup](https://imgix.billedbladet.dk/media/article/20190402_hjp7925_1.jpg?auto=format,compress&fit=crop&crop=faces,entropy&ar=178:100)