14. jan. 2023
Af Marie Krakau

Skuespillere var ikke inviteret til Lise Nørgaards bisættelse: Derfor kom de alligevel

Lene Poulsen og Puk Scharbau. Indsat: Lise Nørgaard
Lene Poulsen og Puk Scharbau. Indsat: Lise Nørgaard
Foto: Martin Høien og Jeppe Michael Jensen
Lise Nørgaard bisættes lørdag d. 14. januar.

Der var inviteret 200 gæster til Lise Nørgaards bisættelse fra Sankt Pauls Kirke i det indre København lørdag d. 14. januar.

Blandt de fremmødte var bl.a. skuespillerne Puk Scharbau og Lene Poulsen. De to var ikke inviteret til bisættelsen, men var ankommet for at være blandt dem, der fik to af de 400 pladser, der er tilgængelige for offentligheden.

Puk Scharbau kobles ofte sammen med Lise Nørgaard, da hun spillede forfatteren i filmen "Kun en pige" fra 1995, der skildrer Lise Nørgaards liv.

Lene Poulsen kendes bedst fra tv-serien "Een stor familie", der blev sendt på DR i 1982 og 1983. Serien var skrevet af Lise Nørgaard, Jane Aamund og Poul Hammerich.

I serien spillede Lene Poulsen Sanne Olsen, der sad på kontor med bl.a. frk. Gramme spillet af Kirsten Rolffes og Jette Nielsen spillet af Helle Hertz.

Ville vise respekt

Til TV 2 fortalte skuespillerne, at de var ankommet til bisættelsen for at vise Lise Nørgaard, der gik bort d. 1. januar 2023, deres sidste respekt.

Lene Poulsen fortalt endvidere, at hun stadig dagligt oplever, at blive stoppet af mennesker, der siger Sanne Olsens catchphrase "English is my best", som Lise Nørgaard skrev til hende.

Da Lise Nørgaard fyldte 90 år i 2007 var Lene Poulsen inviteret med til fejringen.

Puk Scharbau og Lene Poulsen gik sammen med skuespiller Lene Brøndum, der bl.a. huskes som Agnete i "Matador", ind i kirken.

Læs mere om: