30. apr. 2023
Af Laura Dalgård Hansen

Sødt billede: Daniel Svensson deler kært billede af sin lille søn

Daniel Svensson. 
Daniel Svensson.
Foto: Søren Jul Lamberth
Daniels Svensson blev far til lille Konrad for knap tre måneder siden.

Daniel Svensson havde lidt opgivet drømmen om nogensinde at blive far.

Han har fået kemo som følge af et kræftforløb, hvilket har ødelagt hans sædkvalitet, og det var derfor ikke en mulighed for ham og kæresten at blive gravide på traditionel vis.

Heldigvis havde han fået frosset noget sæd ned, og i begyndelsen af 2022 besluttede håndboldeksperten og kæresten Caroline at begynde i fertilitetsbehandling. Kort efter fik de gode nyheder.

- Det lykkedes, og vi blev gravide første gang. og det, fik vi at vide, var meget sjældent. Men desværre så forgår fosteret i april. Vi var ret nedslåede, men besluttede at gå i gang igen hurtigt muligt. Caroline fik sat et æg op igen, og det virkede også anden gang, fortalte Daniels Svensson til BILLED-BLADET sidste år om parrets kamp for at blive forældre.

7. februar gik drømmen i opfyldelse, for her kom lille Konrad til verden.

Sønnen er nu knap tre måneder gammel, og på Instagram har Daniel Svensson, 41, delt det kæreste billede af sin lille guldklump, som man kan se ved at klikke her.

Læs mere om: