10. aug. 2019
Af Laura Dalgård Hansen

Sofie Linde på festival uden datteren: Trine har det dejligt

Joakim Ingversen og Sofie Linde.
Joakim Ingversen og Sofie Linde.
Foto: Kaspar Wenstrup
Sofie Linde og Joakim Ingversen er taget til Smukfest i Skanderborg, mens datteren Trine hygger sig hos mormor og morfar.

Siden Sofie Linde var 15 år, har hun været fast gæst på Smukfest i Skanderborg, og selvom hun sidste år blev mor, er det ikke noget, der kan holde hende væk fra den hyggelige festival i Bøgeskoven.

Sofie Linde og Joakim Ingversens datter Trine er blevet halvandet år gammel, og det er derfor med ro i sindet, at mor og far kan tage på festival.

Sofie Linde: Mere fri i år

- Hun hygger sig virkelig meget. Det er et lille menneske, man siger farvel til. Sidste år var vi her 24 timer, og der var det et lille barn, men nu er det et lille menneske, man siger farvel til. Så det er med meget mere ro i sindet, og der er ikke noget amning og noget, der skal malkes ud på et festivaltoilet. Man er meget mere fri i år, så det er dejligt, fortalte en feststemt og bramfri Sofie Linde, da BILLED-BLADET mødte hende på festivalen.

Trine bliver passet af bedsteforældrene

Lille Trine bliver passet af ”X Factor”-værtens forældre, som bor ikke langt fra festivalen.

- I år er Trine så stor, at man med ro i sindet kan sige: Hyg dig med mormor og morfar. Og så ved man, hun har det dejligt. Så nu bliver det en tester af, hvor lang tid vi kan holde ud at være væk fra hende.

Sofie Linde møder sine gamle venner

Sofie Linde er på Smukfest med gemalen Joakim Ingversen, men han er også på arbejde, for han dækker festivalen for DR. Men det er helt fint for festivalglade Sofie Linde, der har fundet en masse andre bekendte at nyde dagene med.

- Jeg elsker det. Alle mine venner er her. Det er gensynsglæde med folkeskolekammerater og gymnasievenner. For mig er det årets event.

- Jeg har mødt alt fra Jette fra kennelklubben til min folkeskole-klasselærer. Der er god stemning.

Læs mere om: