9. sep. 2025
Af Laura Dalgård Hansen

Stig Rossens søn slægter sin far på: Én ting er han glad for ikke er sket

Lucas og Stig Rossen
Lucas og Stig Rossen
Foto: Gregers Overvad
Stig Rossen havde selskab af sin ældste søn, da han forleden var til gallapremiere.

Der var trængsel på den røde løber, da der i sidste uge var gallapremiere på ”Rejseholdet – Det første mord”. Stig Rossen var blandt de inviterede gæster, og han havde dejligt selskab.

- Det er sønnike, min ældste søn, sagde han om Lucas på 23.

- Jeg blev inviteret, og så tænkte jeg: ”Det skal jeg ikke gå glip af”, lød det fra musicalstjernens søn.

Fremover kommer vi måske til at se endnu mere til 63-årige Stig Rossen på den røde løber. I hvert fald har han lagt musicalrollerne på hylden og drømmer i stedet om at få gang i skuespillerkarrieren.

- Jeg vil gerne hvad som helst. Jeg vil bare i gang. Jeg er uddannet skuespiller og har spillet musical i 34 år. Nu vil jeg gerne lave noget andet, hvor det kun er replikker. Jeg er stille og roligt i gang med at bygge det op. Det tager lang tid, for jeg skal starte forfra, sagde Stig Rossen og fortsatte:

Kongelige begivenheder og kendisnyt - direkte i din indbakke!

- Derfor har jeg også taget Lucas med. Vi har lige lavet en kortfilm sammen, hvor jeg spiller skuespil, og han laver musikken.

Ligesom sin far er Lucas nemlig ganske musikalsk.

- Jeg producerer og spiller lidt. Det er meget elektronisk. Jeg er glad for, jeg ikke er blevet sanger – så havde der været noget konkurrence, sagde han med et smil om sin far.

Kendte til gallapremiere

Mere om: