STORT TILLYKKE: Lise Nørgaard fylder 104 år
Her kan ”Matador”-forfatteren nemlig fejre sin 104 års-fødselsdag.
Ifølge SE & HØR fortæller hendes barnebarn Camilla Hjælmhof, at dagens fødselar skal fejres med en stor middag med familien i privat regi.
De seneste måneder er der sket store forandringer i Lise Nørgaards liv.
I februar måned flyttede hun nemlig fra lejligheden i Skodsborg og ind på plejehjemmet Else Mariehjemmet i Humlebæk, tæt ved Øresund.
Og Lise Nørgaard er meget glad for sit nye hjem.
– Jeg er SÅ glad for at være her. Udsigten er fantastisk, maden bliver serveret, og alle er så søde. Jeg har længe ønsket at flytte fra min lejlighed, og nu er det sket. Det er vidunderligt, fortalte Lise Nørgaard til BILLED-BLADET i marts.
Lise Nørgaard er også stadig en aktiv dame, der nyder at komme ud.
I maj måned deltog hun for eksempel i premieren på årets Cirkusrevy på Bakken.
Se billeder fra den dejlige dag i galleriet herunder:
Galleri: Lise Nørgaard til premiere på Cirkusrevyen 2021
Mandag aften markerer TV 2 Charlie også Lise Nørgaards 104 års-fødselsdag.
Her genudsendes nemlig programmet ”Korsbæk på Bakken”, som følger tilblivelsen af den lille Matador-by, der er bygget på Bakken i Dyrehaven nord for København.
Programmet sendes kl. 22.30 på TV 2 Charlie.