9. maj. 2021
Af Liz Rørsig

Thomas Skov: Gode sovetricks til de små

Thomas Skov
Thomas Skov.
Foto: Hanne Juul.
Thomas Skov og Emilie Bruhn er gift og forældre til to små børn. Foruden en ny børnebog med godnathistorier, har parret et par tip til gode og rolige stunder, når det er sengetid for de små.

Thomas Skov er sammen med sin Emilie forældre til Ellen, 5, og Otto, 2. De to små har været med til at give inspiration til parrets nye børnebog, ”Snip Snap Snork – Godnathistorier fra Sovgodtersgade”.

Historier og sange

Bogen består af 10 korte historier, og til hver godnathistorie er der knyttet en sang og dermed et nyt soundtrack til rolige fællesstunder.

- Vores to nisser elsker at høre musik, men det er tit meget højt og tempofyldt som ”Frost” og MGP-sange, fortæller Thomas Skov til BILLED-BLADET.

- Jeg har savnet noget mere stille og rolig musik til børn inden sengetid, ligesom jeg gerne ville fange den samme stemning, som jeg mærker ude på vejen om eftermiddagen med børnene legende udenfor, forklarer Thomas Skov.

Ro og rutiner

Thomas Skov og Emilie har også fundet nogle gode sovetricks, når det er børnenes sengetid. Hver aften får Ellen og Otto en godnathistorie.

- Ja, ro og rutiner – og at tingene sker i samme rækkefølge, fungerer rigtigt godt, er Thomas Skov og Emilie Bruhn enige om.

Thomas Skov med børnene Ellen og Otto
Thomas Skov med børnene Ellen og Otto.
Foto: Hanne Juul.
Thomas Skov
"Snip Snap Snork" som Thomas Skov og Ellen Bruhn har lavet i fællesskab.
Foto: Hanne Juul.

Læs mere om: