Tilde Munkholm fra Den store bagedyst: Så langt er hun henne
Tilde Munkholm kunne for en uge siden fortælle, at hun venter sit første barn med sin kæreste, Thomas Gregersen. I et opslag på sin Instagram kunne den tidligere bagedystdeltager yderligere fortælle, at hun er i uge 18 og har termin i starten af juni. Særligt ser Tilde Munkholm frem til, at barnet bliver født om sommeren.
- (...) så det bliver helt fantastisk med en sommerbaby. Noget jeg faktisk altid har drømt om, da jeg selv er født i oktober og vejret altid er så trist her. Så det glæder mig at jeg kan fejre min lille baby hver sommer forhåbentligt med en havefest i skønt vejr, skriver TIlde Munkholm på Instagram.
I opslaget kunne Tilde Munkholm også afsløre, at parret ikke kender kønnet på barnet endnu. Men hun lover, at afsløringen af kønnet kommer senere denne måned.
- Det er jeg meget spændt på og håber nok selv på en lille pige, men en lille dreng er også meget velkommen, skriver Tilde i opslaget på Instagram.
Tilde skriver også, at hun er begyndt at kunne mærke lidt fra den langsomt voksende mave, idet hun kan mærke små bobler.
- Jeg glæder mig sådan til at mærke baby sparke udenpå, for så bliver det hele måske endnu mere virkeligt. Også kan Thomas også få lov til at mærke vores lille fine baby, skriver Tilde Munkholm og slutter opslaget af med at takke for alle de lykønskninger hun har modtaget.