15. jan. 2023
Af Majken Munk

Tilde Munkholm fra Den store bagedyst viser maven frem: Sådan går det med graviditeten

Tilde Munkholm
Tilde Munkholm
Foto: Kaspar Wenstrup
”Den store bagedyst”-Tilde Munkholm er gravid, og torsdag viste hun sin fine mave frem til premieren på filmen ”Babylon”.

I slutningen af december kunne Tilde Munkholm løfte sløret for en stor nyhed.

Hun og kæresten Thomas Gregersen venter deres første barn sammen.

Torsdag dukkede parret op til premieren på Hollywood-filmen ”Babylon”, hvor Tilde Munkholm viste sin flotte mave frem.

Hun satte også ord på, hvordan det går med graviditeten.

Dejligt at dele

Det var naturligvis på Instagram, at Tilde Munkholm og kæresten Thomas Gregersen kunne afsløre, at de venter sig i 2023.

De har glædet sig til, at de kunne dele den store nyhed.

- Jeg har det godt. Det er dejligt, at vi endelig har gjort det offentligt, så vi kan dele det og vise maven frem, fortæller Tilde Munkholm til BILLED-BLADET, der møder dem til premieren.

Thomas Gregersen og Tilde Munkholm
Thomas Gregersen og Tilde Munkholm til premieren på "Babylon".
Foto: Martin Høien

En milepæl

Tilde Munkholm har delt, at hun har termin i starten af juni.

Faktisk ventede der sig lidt af en milepæl fredag den 13. januar.

- Det gik op for mig i dag, at den (maven red.) begynder at fylde mere. Jeg er halvvejs. Så jeg er 20 uger henne fredag. Det er jo en milepæl, at jeg er nået så langt, fortæller hun smilende.

Læs mere om: