15. apr. 2022
Af Majken Munk

Timm Vladimir og familien: Sådan nyder han påsken

Timm Vladimir med sin mor Marianne og søster Louise. 
Timm Vladimir med sin mor Marianne og søster Louise.
Foto: Søren Jul Lamberth
Timm Vladimir har travlt, men han har prioriteret en påskeferie, som står i familiens tegn.

Der er gang i den for altmuligmanden Timm Vladimir.

Han har netop udgivet en ny kogebog, og snart tager han fat på endnu en sæson af ”Den store bagedyst”.

Inden da har han heldigvis påskeferie.

Hygge med familien

Timm Vladimir har nemlig en fast tradition i påsken, som han naturligvis også følger i år.

- Den står på ren og skær hygge, fortæller han og fortsætter:

- Jeg skal op til min familie i sommerhus, som vi gør hver evigt eneste år, hvor vi spiser kæmpe påskefrokost, går i vandet og drikker os lidt halvfulde.

Et godt sted

Timm Vladimir er far til sønnen Cassius på 12 år, som han har med Katrine Engberg. Han og Katrine Engberg gik fra hinanden i september 2021.

Nu er han landet et godt sted.

- Jeg er et godt sted i mit liv. Der er sket meget og sådan er det jo, men tingene går fint og godt. Man kommer jo over tingene, og det er det, jeg vil sige om det, fortæller han.

Når påsken er ovre, skal Timm Vladimir tilbage på arbejde, som blandt andet står på ”Den store bagedyst”.

Læs mere om: