4. sep. 2021
Af Laura Dalgård Hansen

Timm Vladimir og Katrine Engberg er flyttet fra hinanden

Timm Vladimir og Katrine Engberg
Timm Vladimir og Katrine Engberg
Foto: Birger Storm
Timm Vladimir og Katrine Engberg deler ikke længere adresse.

Tv-vært Timm Vladimir og forfatteren Katrine Engberg bor ikke længere sammen.

Det bekræfter 53-årige Timm Vladimir over for Se og Hør, og værten på ”Den store bagedyst” har ikke yderligere kommentarer, oplyser han.

For fem år siden meddelte parret begge på sociale medier, at de ville gå fra hinanden, men dengang fandt de sammen igen kort tid efter.

Timm Vladimir og Katrine Engberg blev gift i 2008, og sammen har de sønnen Cassius på 12 år.

Timm Vladimir er kendt som blandt andet tv-vært, skuespiller og komiker, mens Katrine Engberg er tidligere showdanser og koreograf. I dag har hun international succes som krimiforfatter.

Læs mere om: