Trine Gadeberg på vej mod jubilæum med City Singler

Trine Gadeberg.

Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET

Trine Gadeberg, som var mandagens gæst i ”Kender du typen?” på DR, har fuldt blus på kærligheden og karrieren.

Mandag, 23. april 2018 - af Lisbeth Grube

Privat stod Trine Gadeberg hvid brud med sin store kærlighed, Kasper Le Fevre, for knap tre år siden - men på scenen har hun fuld damp på singlelivet.

Få BILLED-BLADET leveret - hele sommeren
Klik her og se vores fine sommertilbud!

Kvindekvartet

Den 49-årige skuespiller og sangerinde skriver nemlig løs på et 10-års jubilæumsshow med kvindekvartetten City Singler.

Showet får premiere til næste år, 10 år efter Trine stiftede gruppen, der har haft et par udskiftninger undervejs.

Fedt at være over 40

Trine Gadeberg elsker at gakke ud med sine City Singler, og hun synes, det er en fordel, at alle har nogle år på bagen.

- Jeg synes faktisk, det er ret fedt at være over 40 og bare turde kaste sig i bølgerne uden at tænke, har Trine Gadeberg sagt til BILLED-BLADET.

Tre af de fire City Singler, nemlig Trine Gadeberg, Anne Louise Hassing og Kaya Brüel var samlet søndag aften, hvor de støttede indsamlingsshowet ”Hjertegalla”. Fjerde medlem er Anne Sofie Espersen.

Foto: Birger Storm